

Terapi for
MUSIKERE
Det er svært at finde professionel hjælp der, i passende grad, er bekendt med hvordan livet er for en kunstner. Det er det jeg har brug for*
​
​
det udfordrende MUSIKerliv
Livet som musiker kan - på trods af at være meningsfuldt og spændende - også være utroligt svært. Undersøgelser viser at musikere i højere grad end andre faggrupper lider af depression, angst og stresssygdomme. Fx viser et stort survey fra Storbritannien at 66% af musikere døjer med depression eller eller andre psykiske problemer i løbet af deres karriere, 74% lider af præstationsangst, 65% oplever ensomhed, og 61% oplever regelmæssige problemer i deres parforhold (2014, Help Musicians UK). Skræmmende høje tal, som i den graf kræver opmærksomhed og fokus fra professionelle og det omkringliggende samfund.
​
Over hele verden kæmper kunstnere i særlig høj grad med:​
-
tårnhøje forventninger til bl.a. egen selvtillid, personligt udtryk og udviklingen af en stærk kunstnerisk identitet
-
sensitivitet og følelsesmæssig ubalance
-
manglende motivation, inspiration og lav (kreativ) produktivitet
-
manglende objektive standarder til at vurdere værdien og kvaliteten af eget arbejde
-
konsekvenserne af uregelmæssige arbejdstider ift. af arbejds- og privatliv
-
og mange andre ikke-kunst relaterede emner
​
Tristhed, frustration og præstationsrelateret stress kan have en betydningsfuld plads i kreative processer. Samtidig kan de blive overvældende og begrænsende, når de fylder for meget. Hvis du oplever, at indre pres, følelsesmæssige tilstande eller vanemæssige reaktioner begynder at påvirke din livskvalitet, dit arbejde eller din glæde ved at skabe, kan det være hjælpsomt at udforske det i et terapeutisk rum.
​
Terapi handler om at møde sårbarheden med større forståelse, tryghed og medfølelse. På den måde kan din sensitivitet fortsat være en kilde til dybde og kreativitet – uden at komme til at dominere eller overtage dit liv. Den terapeutiske proces handler om at skabe mere balance og indre frihed, både i relationen til dig selv og til dem omkring dig, så der bliver plads til, at både du og din kunst kan udfolde sig på en bæredygtig måde.
den kreative psykolog
Mere end 10 år har jeg arbejdet med kunstnere, musikere, dansere, skuespillere, komponister og sangskrivere, med et afsæt i både et kunstnerisk og et psykologisk perspektiv. Jeg afsluttede min uddannelse som psykolog i 2010 med et speciale om mental sundhed blandt jazzmusikere, og har siden haft et særligt fokus på denne målgruppes trivsel og indre liv.
Parallelt med mit psykologiske arbejde har jeg været aktiv som kunstner, primært inden for moderne improviseret musik. Jeg har udgivet flere plader og turneret både i ind- og udland, sideløbende med og i forlængelse af min uddannelse fra Det Rytmiske Musikkonservatorium i København, hvor jeg i 2016 afsluttede min kandidat i Music Performance.
​
Mange kunstnere beskriver en oplevelse af at føle sig misforstået eller alene – også efter at have søgt professionel hjælp. Min erfaring er, at det kan skabe en særlig tryghed og dybde i det terapeutiske arbejde, at jeg som psykolog selv har en kunstnerisk baggrund og en indgående forståelse for kreative processer og de særlige vilkår, som udøvende kunstnere lever med.
I mit arbejde tilbyder jeg et rum, hvor kunstnere kan undersøge deres indre liv med nærvær og medfølelse. Uanset om udfordringerne relaterer sig til arbejdsliv, relationer eller privatliv, er fokus på at skabe større selvforståelse, klarhed og indre støtte. Intentionen er ikke at presse udvikling frem, men at hjælpe den enkelte til at lytte mere præcist til sig selv og lade retning og bevægelse opstå på en måde, der er bæredygtig – både menneskeligt og kunstnerisk.
* Source: https://www.helpmusicians.org.uk/news/latest-news/health-and-wellbeing-see-the-results-of-our-survey

priser
Individuel konsultation (55min): 1200 kr
​
​
​